Jul i Danmark

 

Første søndag i advent
Man tænder det første af de 4 lys i adventskransen, der gerne er ophængt i røde bånd.

Op under jul
Mange bager, specielt småkager, bl.a. vanillekranse, finskbrød, jødekager, brunkager, pebernødder og klejner.

24/12. Juleaften
Dansk julemiddag består typisk af gås, and eller kalkun – eller af flæskesteg eller svinekam. Der spises ofte risengrød med mandel i eller risalamande som dessert.

25/12. Juledag
Helligdag. Familesammenkomster. Det store kolde bord med små lune retter.

26/12. Anden juledag
Helligdag. Familiesammenkomster. Igen det store kolde bord, men ofte hos en anden i familien.

31/12. Nytårsaften
Tidligere spiste man kogt torsk med kartofler og sennepssovs - i dag er det også populært at spise laks, oksemørbrad m.m. Almindelig selskabelighed med vennerne. Fyrværkeri. Kransekage til midnat.

1/1. Nytårsdag
Helligdag. Tidligere spiste man ofte skinke med grønlangkål.

5/1. Helligtrekongersaften
Juletræet tændes for sidste gang. Ofte spiser man æbleskiver

Jul i Norge

Første søndag i advent

 

Det første lys i adventskransen med violette eller røde bånd eller i adventsstagen tændes.

Op under jul
Nordmændene bager småkager (gerne smultringe, som minder lidt om klejner) og pepperkakor og et pepperkakehus.

24/12. Julaftan
Norsk julemiddag kan bestå af ribbenssteg (mest svineribbe, men også fåreribbe), gås, kalkun, dyresteg, kogt torsk eller kveite (lutfisk). Nogle spiser risengrød med mandel i.

25/12. Juledag
Helligdag. Almindelig hjemmedag.

26/12. Andredagen
Helligdag. Familiesammenkomsterne begynder.

27/12 Juletræsfesterne begynder. Børnene går ”julebuk” mange steder frem til 6/1.

31/12. Nyårsaften
Almindelig selskabelighed med vennerne. Fyrværkeri.

1/1. Nyårsdagen
Helligdag. Man hviler ud og spiser godt.

6/1. Trettenhelga
Mange tænder juletræet for sidste gang. Julen er slut, men adskillige udendørs juletræer står til helt ind i februar.
Jul i Norge
Første søndag i advent
Jul i Sverige
Første søndag i advent

Man tænder det første af de 4 lys i adventsstagen, og man hænger adventsstjernen op i vinduet.

Op under jul
Svenskerne bager pepparkakor, saffransbröd, vörtbrød, m.m.

13/12. Luciadagen
Tidligt om morgenen vækkes man af en hvidklædt luciabrud med lys i håret, som kommer med en bakke med kaffe, lussekatter, lussemuffins og pepparkakor. Den meste lussefejring foregår dog uden for hjemmet.

24/12. Julafton (Dopparedan)
Svensk julefrokost kan bestå af et stort koldt bord med sild, saltmad, pølser og flæsk og med julskinkan og juldoppet som måltidets højdepunkter. Om aftenen spises julemiddagen, der kan bestå af skinke, lutfisk og risengrød med en mandel i.

25/12. Juldagen
Helligdag. Familiesammenkomster.

26/12. Annandagen Helligdag
Familiesammenkomster, hvor man spiser mere julemad.

31/12. Nytårsafton
Ofte almindelig selskabelighed med ens venner. Fyrværkeri.

5/1. Trettondedagsafton
Halv helligdag.

6/1. Trettondedagen
Helligdag.

13/1. Tjugondedagen
Knutsdagen. Juletræet plyndres og al julepynt tages ned: ”Tjugonda-Knut dansas julen ut”. Nogle steder i Sverige er det tradition at smide pynten ud af vinduerne
.